Flow var en bassa hund. Han blev født i 2020, og var en hvid og brun pitbull, med de flotteste grønne øjne. En dag på Mon la Bassa, kom nogen med ham og sagde at de havde fundet ham helt alene i regnen i en papkasse. Men i virkeligheden var det vist deres egen hunds hvalp. Grunden til at de ville af med Flow, var at han var lam fra midt på livet og ned. Da han kom til Mon la Bassa var han kun to uger gammel. 

Jeg kan huske første gang jeg mødte ham. Han var så lille og fin og hjælpeløs. Han havde kun lige åbnet øjnene. Han boede egentlig hjemme hos Laia, men kom med hende til Mon La Bassa hver dag. Det meste af tiden var han i hans hvalpe-kasse, eller oppe  og blive båret af nogen. Jeg brugte det meste af hver dag sammen med ham.  Jeg hjalp med at give ham mælk i en lille flaske, og lå og læste med ham på skødet i flere timer i træk. Han var den sødeste lille hvalp, og han havde meget mod på livet, i forhold til ikke at kunne gå. Langsomt voksede han, og begyndte at blive mere og mere legesyg. Yuna syntes han var meget spændende. Vi købte ham et legetøj, der var på samme størrelse som ham selv, som han var meget glad for at lege med. Men ikke helt så meget som han elskede at bide i snørebånd. Flow var højt elsket af alle børnene på Mon la Bassa, og alle elskede at sige hej til ham og lege med ham. 

Da han var et par måneder gammel, fik han sin egen lille kørestol. Det virkede bare ikke mega godt med hans nye hjul, han faldt tit og kunne ikke komme op, og han kørte ind i ting og sad fast. Så meget af tiden havde han ikke hans hjul på. I stedet for gik han på forbenene, og slæbte resten af kroppen efter sig, så han lignede en lille sæl. Problemet ved at han slæbte sig sådan var dog, at han fik sår som han ikke kunne mærke på hans bagben. Vi gav ham hjemmelavede buksedragter af gamle jeans, for at beskytte hans ben. Men til sidst måtte han alligevel få amputeret sine bagben.

Det viste sig dog at være en god ting, for Flow var en rigtig rigtig stærk hund. Han begyndte at gå på forbenene og holde resten af kroppen oppe med sine mavemuskler, helt som hvis han havde haft bagben til at gå på. Det kunne han da sagtens. Men flow blev ved med at få sår, som bare ikke ville hele. Så til sidst måtte han aflives, efter kun lige at være fyldt et år. Han var en sej og modig hund, som ikke gav op indtil allersidst.  Han havde et svært men også godt år på jorden, fyldt med kærlighed, og folk der holdt af ham.

mig der holder lille Flow på kun to uger

Flow havde det gladeste smil og han elskede at ligge i solen 
Flow havde nogle meget søde små ører som han bevægede rigtig meget