De fleste har nogle forestillinger om hvordan noget skal være, måske endda uden helt at være bevidst om det.

Da vi var i Danmark tog jeg til en udendørs Shakespeare forestilling med nogle venner. Jeg havde begge hunde med, selvfølgelig. Men sådan nogle underlige folk i kostumer der render rundt og råber kan altså godt være ret scary, i hvert fald når man er en lille Toy puddel på knap tre kilo. Og når man nu er en lille Toy puddel på tre kilo, så ved man jo, at lige meget hvad, ER den bedste respons nok at gø. Men egentlig er det jo også fair nok. Vi havde gået langt i København og nu var Sulaima helt udmattet, og kunne overhovedet ikke overskue noget som helst med Shakespeare Og så tænkte jeg, fair nok, det er okay at være helt lille og træt. i stedet for at presse hende til at sidde pænt ved siden af mig, besluttede jeg mig for at gøre det på hendes måde.  Og det var så åbenbart at ligge på skødet af mig, men med hovedet og hele overkroppen helt inde under min uldtrøje. Og resten af kroppen oven på Yuna. Men på ryggen, selvfølgelig. Og med alle fire ben strittende lige op i luften.