Back
Når hunden siger NEJ
Hundetræning·Silke Vestlev·Feb 6, 2025· 2 minutes

NEJ TAK

For hunde, er der en stor forskel på, at være sur, og bare at sige nej. Det er faktisk en af mine yndlingsting ved hunde. At være sur for dem  er når nogen andre har overskrevet deres grænse, og nu er de altså irriterede.  At sige nej for dem, er en meget rolig ting. De viser bare, at det der vil de ikke lige nu, eller det vil de ikke have. Den måde en hund siger nej på,  er også meget fin. De drejer bare deres hoved væk, og kigger væk. På den måde viser de, rent fysisk, at det er ikke noget de vil. De drejer sig væk fra den energi som de ikke vil være en del af. Og det er rigtig fint, synes jeg. Meget bedre end at blive sur og råbe. De bruger det rigtig tit, den her måde at sige nej på.

Yuna gør det tit hvis jeg beder hende om at gøre et trick, som hun ikke lige har lyst til. ISÆR at dække. Men hvem gider også lige at lægge sig ned på et koldt gulv? Hun er dog  meget sød omkring det. Hvis jeg beder hende om at dække, drejer hun bare hendes hoved VÆK fra mig og holder det der i ca. fem sekunder. Nogle gange længere. Bare så jeg lige forstår at hun under ingen omstændigheder har tænkt sig at lægge hendes varme krop ned på det kolde gulv. Men så drejer hun hendes hoved tilbage og løfter hendes pote for at vise, at hun godt gider at træne andre tricks, som måske giv pote?

At dreje hovedet væk, er også noget man kan bruge til at vise ens hund at man altså ikke lige vil have det der. Det virker såååå meget bedre end at skubbe dem væk, eller at sige nej. Det er dog kun noget der virker, når hunden gør noget ved dig, som du ikke vil have. Det virker ikke til hvis hunden gør et eller andet du bare ikke synes den må. Jeg bruger det mest til hvis en hund hopper op for meget, eller vil slikke mig i hovedet eller så noget. At vende sit hoved væk virker bare virkelig godt, fordi at det er deres sprog. De skal altid lige vænne sig til det i starten, men når de forstår det er det meget nemmere.